Dame bluse aktivitet.

Forsøg: Peeling test

Info om vores garn:

Tex nummeret er massen i gram af 1000 m tråd. Texnummeret på vores tråd er:

Tex= 0,077 X 1000 __________________ 0,82

tex= 57

Resultat af forsøget: Vi kan efter forsøget se at vores strik har fået en smule peeling, men ikke SÅ meget. Der er dog alligevel lidt peeling, så vurderer det på som 2-3 på en skala fra 1-5.

Generelt om strik I 1929 fandt man i Egypten et par strikkede strømper, som menes at være fra Indien fra 1100-tallet. Det menes at være det tidligeste tegn på strikning, men ellers ved man ikke, hvornår strikningen først opstod i verden. I 1500-tallet kom det engelske ord Knit til, hvilket betyder at holde noget sammen. Strikning er netop en metode til, at fremstille stoffer/tekstiler ud fra garntråde. Det tilbageblivende strikket stof består af masker, som er løkket, og som er trukket igennem hinanden. Disse masker holdes på en strikkepind indtil de er trukket igennem hinanden. Faktisk findes ikke kun én, men to masker som man kalder for grundmasker. Grundmaskerne hedder ret og vrang.

Ret: Den rette strikning ligner små V’er.

Vrang: Den vrange strikning ligner små bølger. Når der skal strikkes gøres det enten fladt i rækker, eller rundt i en spiral.

Flad og rundstrik

Fladstrikning, maskinel metode til fremstilling af strikvarer. Strikvarer er som hovedregel enten rundstrikkede i rørform, som skal skæres op, eller fladstrikkede med fast kant. Fladstrikning sker i strikstoffets tværretning. Nålene er anbragt på en lige række, og der strikkes med tungenåle, der bevæges enkeltvis. Den mest anvendte form for fladstrikning finder sted på en Vee-bed maskine, hvor to nålelejer er stillet sammen i et omvendt V. Det er her muligt at strikke enkeltdele i facon, fordi der kan tages nåle ind og ud under strikningen, hvorved strikkearten kan ændres, fx kan man lave rib ved håndled og i livet, glatstrikning i krop og ærmer.

Væv

Vævning, metode til stoffremstilling; to trådsystemer, oftest vinkelret på hinanden, flettes sammen til et materiale, der almindeligvis består af tekstile fibre.

Stoffets langsgående tråde kaldes kæden/trenden. Kædetrådene holdes udspændt, og når de hæves eller sænkes, dannes et trådkryds, skellet/faget; foran det lægges skuddet/islættet, som danner det tværgående trådsystem i det vævede stof.

Skellet ændres ved håndkraft eller mekanisk, og det næste skel fastlåser skuddet. Mønsteret, der opstår, når kæde og skud mødes, kaldes en binding.

Gauge og garnenumre

Vi brugte en gauge E5 på strikkemaskinen. Gauge betyder antal nåle på maskinen talt på en tomme - altså hvor fint eller groft der skal strikkes. Det vil sige, at der var 5 nåle pr. tomme, da vi strikkede. Jo højere gauge, jo flere nåle, jo flere masker og altså tyndere garn. Garnets tykkelse/garnnummer SKAL passe sammen med gaugen. Nålene knækker, hvis man sætter for tykt garn på strikkemaskinen. Garnnummeret er også kaldt NM - antal meter pr. gram. Eksempelvis betyder NM 20, at der går 20 meter på et gram. Jo lavere tal, jo tykkere garn og omvendt. Vi brugte en NM 28/2. Det betyder, at to garner er tvundet sammen, og at det samlet hedder en NM 14. Vi beregnede stoffets vægt til at være 553 g/m^2 og fandt frem til, at der var følgende antal stave/rækker pr. cm.: 3 masker pr. række x 2,4 masker pr. stav. Binding - Opstart var som følgende: 2:2 rib/Broad Ribs. Resten: Purl Fabrics/Links Links. Og masketypen var ret/vrang.

Kvalitetsikringen lavede vi i laboratoriet. Pillingstendensen undersøgte vi i en pillingsmaskine, som fungerer ved at 4 ruller med materiale ligger i en kasse, som roterer rundt i 3 timer. På denne måde ville vores materiale gnide mod hinanden, og derved kunne man bestemme pillingtendensen. Vi vurderede pillingstendensen til at være 4, da der kun var en let loddenhed og ikke nogen fuldt udviklede piller. Testen levede altså op til kvalitetsikringen.

Dernæst testede vi strikkens bristestyrke i en maskine, der danner et tryk under vores materiale, hvor efter det vil briste ved et vis tryk. Vi fik resultatet >545,18 kPa. Det betød, at vores strikprøve faktisk var ubristelig, og vi konkluderede derfor, at det var af en vældig fin kvalitet, da det var langt over kvalitetsikringen.

Til slut testede vi strikkens dimensionsændring. Stoffet krøb 11% i bredden og 5,6% i længden. Det betød at stoffet ikke levede op til kvalitetsikringen, og det krøb en del mere end forventet i bredden.

Striktyper

Single jersey Oftest produceret på rundstrikkemaskiner, betyder enten glat eller enkelt strik også kaldet ret/vrang.Det betyder at den ene side af et produkt, foreksempel en strikbluse, består af retmasker (smalle ribber i længde/produktionsretningen) Den anden siden af strikblusen består af vrangmasker (færre markerede buer). Primært anvendt til t-shirts og underbeklædninger. Anvendes dog også til kraftigere, syntetiske fleecer.

Isoli En strikket vare, hvori der er strikket et ekstra garn i. På vrangen ligger garnet synligt over flere masker. Det er ofte rigtig tykt. Det bliver kradset op ved, at anvende børstning. Dette giver en blød og rar inderside af varen. Primært anvendt til sweatshirts – isolien her består af 70 % bomuld og 30 % polyester Fordelene ved dette: • Det giver en blød og rar sweatshirt. • Holder faconen. • Tilsmudses ikke let.

Jersey Fællesbetegnelse for strikkede stoffer/tekstiler i alle materialer til beklædning. Ligner vævet stof, men dette er billigere at producere, og samtidig stabilt. Strikkes kun i rundstrik. Har en ringe elasticitet, da det er et lige garn som løber igennem alle maskerne. Dett anvendes primært til t-shirts, kjoler, jakker og frakker.

Rotationstryk Trykmetoden her minder utrolig meget om filmtryk; metalrammen er dog, her rullet sammen til et rør. Trykfarven befinder sig i små beholdere ved siden af med direkte adgang, via et andet rør til ”rørrammen”. Ved produktion føres trykfarven ind i røret og når så mønster/trykskabelonen roterer imod tekstilet, vil trykfarven overføres ned i stoffet og blive til et mønster. Her skal hver farve også have sin egen skabelon/rør. Rotationstryk vil ikke være ligeså dyr som fx håndtryk, da metoden på denne måde vil være vedvarende og derfor hurtigere. Man bruger generelt denne metode til produktioner, hvor man ved større mængder vil have overført mønstre til metervarer.