Vask og vedligehold
For at vi som forbruger kan vedligeholde vores tøj, er der altid en vaskeanvisning, som oplyser hvilket materiale tøjet er lavet af, og vejledning til vask tørring og strygning. Der skal dog altid tages hensyn til tøjets pris og kvalitet, da dette også har indflydelse på den genelle holdbarhed af varen.
Der sidder vaskeanvisning i alle tekstilvare, da de alle er lavet af forskellige materialer og bruges til forskellige formål. De skal vaskes på forskellige temperaturer, vaskeprogrammer og til nogle materialer kræver det også særligt vaskemiddel. Derfor er det vigtigt at vide hvordan den pågældende vare skal vaskes og behandles, for at kunne bevare egenskaber og sikre optimal holdbarhed. I dette afsnit vil vi gennemgå vaskeanvisninger for Bomuld, uld, silke, viskose og polyester, da det er dette de fleste af vores varer indeholder.
Vask af bomuld, uld, silke, viskose og polyester.
Bomuld
Bomuld bliver bedst ren ved 95°C, men kan ofte vaskes ved mindst 30°C, for at blive rent. Det er dog ikke alle farvede bomuldstekstiler der kan tåle at blive vasket ved 95°C, grundet farven eller kombinationen af flere typer fibre. På billedet til højre ses et eksempel på en ternet skjorte i blødt vævet bomuld og en tilhørende vaskeanvisning.
Vaskeanvisningen fortæller hvad skjorten består af, 99 % bomuld 1 % elastan. Vaskesymbolerne viser at skjorten skal vaskes ved alm vask på max 40°C, tåler ikke klorblegning, må ikke tørre tumbles, tåler strygning ved lav varme og tåler ikke rensning.
Uld
Ved uldvask er det vigtigt at anvende vaskemiddel med lav pH værdi og uden enzymer, da det kan opløse ulden. Uld må heller ikke få for høj mekanisk bearbejdning, og skal derfor vaskes på uldprogram. Hvis man kommer ud for at uldvaren ikke tåler vask, så skal den renses. Det er vigtigt at vaske uld korrekt, for hvis uld vaskes forkert krymper det og vil begynde at fnuller.
Vaskesymbolerne betyder at denne uldnederdel ikke tåler vask, ikke tåler klorblegning, ikke må tørre tumbles, kan stryges på svag varme og tåler normal rensning i perchlor, mineralsk terpentin og lignende.@
Silke
Ved vask af silke er det meget vigtigt, at man bruger vaskemiddel uden enzymer, da enzymerne opløser silkefibrene. Det er også vigtigt at silke vaskes i korrekt temperatur, for at bevare silkens egenskaber, farve og struktur og glans.
Hvis silke vaskes forkert, mister man silkens farve glans og struktur, og ved tørretumbling vil silken begynde at krølle og falme.
Silke kan maskine vaskes på skåneprogram ved max 30°C, og med flydende mildt og enzym-frit vaskemiddel. Man kan evt. bruge en vaskepose til sin silke, da dette vil mindske eventuelle skader fra vaskemaskinen.
Viskose
Viskose er den mest anvendte af de regenererede fibre, det er ikke stærkt i våd tilstand, og krøller meget.
Ren viskose tåler vask ved 95°C, men da det ofte blandes med andre råmaterialer og efterbehandles, skal det skånevaskes på 40°C. Det tåler tørretumbling ved 80°C, men kan også hænge eller dryptørre.
Hvis man lader det dryppetørre skal man være opmærksom på at vandets vægt, kan få stoffet til at strække sig. Det tåler strygning ved 150°C, og her anbefales med dampstrygejern, ellers bør tøjet være lidt fugtigt før strygning. Noget viskose vil krympe i vask, men ved strygning vil dette rette sig ud igen.
Polyester
Polyester skal vaskes ved 40, 60 eller 95 grader - dog afhængig af anvendelsesformål samt farvevalg. Hvis polyester bliver vasket ved lav temperatur kan det hindre strygning. Hvis det skal stryges, skal det ske ved middeltemperatur 150° C, hvilket svare til
Polyester tåler de fleste former for rensevæsker, dog kan der forekomme pletter ved klorbehandlinger med Klorin eller lignende produkter. Der skal tages højde for pilling ved en blandingsvare med polyester, hvor der kan forekomme fiberansamlinger, som kan sætte sig fast på overfladen af stoffet som resultat af slid og gnidninger fra bl.a. vask og brug af produktet. Dette problem ses mest og ofte hos blandingsprodukter.
Polyester har mange fordele, idet denne fiber har en utrolig positiv styrke samt en god elasticitet. Denne fiber er attraktiv, fordi den har en effektiv formstabilitet, den er nem at pleje samt polyester har en kort tørretid.
Tips til vedligeholdelse af farve
Sorter tøjet efter farver inden vask.For at holde på farven, kom lidt eddike i maskinen, da dette binder på farven.Kom lidt blegemiddel i maskinen for at gøre det hvide tøj, hvidt igen.Vask med vrangen ud.Vask kun tøjet når det er nødvendigt, ellers hæng tøjet ud til luftning.Undgå skyllemiddel, da det får tøjet til at falme og efterlader parfume. Brug ikke farvet skyllemiddel til lyst tøj, da det kan efterlade farve.Vend vrangen ud ved vask.Lad ikke tøjet ligge sammenkrøllet, hverken vådt eller tørt.Ingen tørretumbling, da tryk og print smelter ved for høj varme.Brug vaskeposeVend vrangen udBehandlingssymboler
Vask
Normal maskinvask med højeste angivne temperatur .
Skånsom maskinvask ved højeste angivne temperatur.
Ekstra skånsom maskinvask ved højeste angivne temperatur. Eksempelvis uldvaskeprogram.
Tåler kun håndvask 30°C - 40°C. Skal behandles med forsigtighed.
Tåler ikke vask.
Tørring
Hængetørring
Liggetørring
Dryptørring
Tørring i skyggen
Tåler tørring ved normal tørretemperatur
Tåler tørring i tumbler ved lav tørretemperatur
Tåler ikke tørring i tørretumbler
Rens
Cirklen angiver, at tøjet kan renses kemisk. Bogstavet i cirklen angiver, hvilken kemisk rensevæske der kan anvendes.
Skånsom rens - undgå møntrens. Bogstaver i cirklen angiver hvilken kemisk rensevæske der kan anvendes.
Tåler ikke kemisk rens.
Undgå brug af opløsningsmidler til pletfjerning.
Blegning
Undgå blegning.
Alle blegemidler er tilladt.
Tåler blegning, men ikke med klor.
Strygning
Strygning ved temperatur på højst 200°.
Strygning ved temperatur på højst 150°.
Strygning ved temperatur på højst 110°.
Undgå strygning og behandling med damp.




