Lingeri

12193287_10206794534276156_4704049594271634617_n

12193482_10206794535036175_8242686698197592772_n

12193556_10206794535476186_8771850773785875205_n

blonde forsøg

Forsøg: svedtest

Tekst dertil: To stykker blonde er lagt i blød i hhv. basisk sved og sur sved, lagt sammen med er stykke multifibre uld, dette er for at tjekke svedægtheden. Stykket består af acetat, bleget bomuld, polyamid, polyester, polyacryl og uld. Vi tester om stoffet/blonden i forbindelse med sved smitter af. Som man ser på på det sidste billede har blonden ikke rigtig smittet af.

Forsøg: briste test

I briste forsøget skulle vi teste hvor stærkt blonde-materialet er når det bliver strukket. Ved bristeforsøget fik vi følgende resultater:

Første forsøg: Pressure: 103,4 kPa Distension 45,1 mm Time: 9,8 s

Andet forsøg: Pressure: 92,1 kPa Distension 47,3 mm Time: 8,8 s

Tredje forsøg (ved syning): Pressure: 97,9 kPa Distension 45,6 mm Time: 9,3 s

Kædestrik

I maskinstrikning skelner man mellem vævstrikning og kædestrikning. I maskinerne til vævstrikning, som betegnes strikmaskiner, arbejder nålene enkeltvis, og garnet indføres på tværs af varen ligesom ved håndstrikning eller som skudgarn ved vævning.

I maskiner til kædestrikning, kædevirkmaskiner, bevæges nålene samlet med garntilførsel i længderetningen fra kædebomme. Ved denne maskintype strikkes på langs af varen.

Når vores jeans og T-shirt bliver lavet, er det på en strikkemaskine, som strikker kædestrik. De består at både lodrette og vandrette tråde/garn. Der kan også være zig-zag imellem trådene i længeretningen.

Filament fibre

Garnet kan også betegnes som filament. Et filament er til en vis grad en endeløs fiber, men som minimum dækker over garnnøglets længde. Filamentfibre er fx silke og alle syntetiske fibre.

Endvidere kan filamentet kategoriseres som mono filament & multi filament. Mono filament er en enkel fiber, fx en fiskesnøre. Multi filamenter består af flere sammensatte fibre som sammen danner en lang tråd. Denne sammensætning kan være både med eller uden snoning. Begge tekstiler ender som enten glat eller textureret garn.

Texturering

Ved texturering ændrer man fibrenes form fra glat til krøllet. Alle termoplastiske filamentgarner kan som udgangspunkt textureres, men det ses oftest ved polyester og polyamid. Ved behandling af garnet opnår man fx mere blødhed, isolering og luftgennemtrækning i tøjet. Anvendes texturering ikke, vil det typisk være til fx en dug eller mulepose. Alt tøj og bolig tekstiler vil stort set altid være behandlet ved en texturerings maskine.

Syntetiske fibre

Syntetiske fibre, som er en del af kemofibre, er kunstigt fremstillede fibre. Oprindelig udviklede man kemofibre for at billiggøre silke, man har senere hen fundet flere fordele ved kemofibre frem for naturfibre. En fordel er at kemofibre oprindeligt laves i filamentfibre. De kan dog også lavet i stabelfibre for at efterligne uld/bomuld. Herunder forklares fordele ved forskellige syntet fibre.

Polyester

Fordelene ved polyester er, at produkter lavet af polyester eller en blanding er nem at pleje og har ikke tendens til at krympe. Denne fiber er også utrolig stærk og har en god styrke, hvilket også gør den attraktiv både at bruge alene men også i en blanding med andre fibre. Polyester er også meget kendt for blandingen med bomuld – det vil sige 65 % i en blanding med bomuld.

Polyester er også nem at holde og pleje, hvilket resulterer i at der kun behøves få ressourcer i form af energi og forskellige vaskemidler.

Polyamid, herunder også nylon

Fordelene ved nylon/polyamid er, at det har en god slidstyrke, er elastisk og krølmodstandsdygtigt, har stor trækstyrke, er termoplastisk, optager mere fugt end andre syntetiske fibre, og let kan blandes med andre fibertyper. Det krymper ikke væsentligt, og har desuden en god genrejsningsevne i gulvtæpper.

Som materiale direkte på kroppen er nylon mindre behageligt, med mindre det spindes som en mikrofiber. Polyamid er mest velegnet til blandingsprodukter. Nylon bruges blandt andet til:

Elasthan

Spandex eller elasthan er en polyuretan-fiber som har den egenskab at den er meget elastisk. Den anvendes ofte i tekstilvarer, ofte i stof til undertøj, badedragter og strømper.